En kæmpe energiklynge med vindmøller, solceller og et biogasanlæg er på vej til Norddjurs – blot få hundrede meter fra landsbyen Homå. Beboerne frygter støj, tung trafik og en ødelagt udsigt, mens ekspert spår om faldende ejendomsværdier. 

Af Julie Westh Nielsen, Kent Bailando Christensen, Mads Wildenhoff og Camille Scheel 

Pia Elkjær skænker kaffe i det store, lyse køkken. “Chok. Jeg var mildest talt dybt overrasket, fordi det er så massivt et areal og så stort et anlæg”, fortæller hun. Udenfor ligger hendes store have, der indrammes af åbne marker og udsigt til Homå Kirke. Hvis energiklyngen bliver en realitet, frygter hun, at roen og udsigten vil blive erstattet af en industri af stål, beton og blinkende lys. 

Fortvivlelse og frustration er de mest dækkende ord til at beskrive Pia Elkjær og Britta Bo Jensens første umiddelbare reaktion, da det stod klart for dem, at de måske bliver nabo til en stor energiklynge. En fremtidsudsigt der står i modstrid til de ønsker og valg, som lå bag deres tilflytning til Homå i sin tid.  

Grøn omstilling

En stor energiklynge er på vej til Norddjurs, hvor 200 hektar solceller, seks 185 meter høje vindmøller og et 800.000 tons biogasanlæg snart kan blive en del af landskabet. Den tunge trafik vil passere cirka 170 meter fra landsbyen Homå, og frygten for støj og landsbydød har bredt sig blandt beboerne. 

Regeringen har med den grønne trepart besluttet at firedoble produktionen af vedvarende energi fra solceller og vindenergi frem mod 2030 for at nedbringe CO₂-udledningen og gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Det kræver inddragelse af landbrugsarealer til energiproduktion. Netop dette bruges som begrundelse for, at de tre selskaber, Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas, NRGi Renewables har foreslået projektet Djursland Energiklynge. 

Landskabet omkring den lille kirke på Djursland forbliver uberørt for nu, men lokale frygter, at det nye biogasanlæg og vindmøller kan forandre det åbne, flade terræn markant. Foto: Pia Elkjær

Landsbydød og ejendomsværditab 

I over 20 år har Pia Elkjær boet i sit hvide hus på Kirke Allé. Hendes to katte strejfer rundt i det store køkken-alrum, mens solen kaster varme ind ad vinduet. Britta Bo Jensen har boet længere nede ad vejen i lige så lang tid.

De flyttede hertil for roen og naturen – nu frygter de, at begge dele forsvinder.

“Vi frygter at vi ikke kan holde ud at bo her, hvis det bliver opsat,” siger Pia Elkjær. 

Britta Bo Jensen er heller ikke i tvivl om, hvad det kommer til at betyde for byens liv, hvis det store markareal vedsiden af byen fyldes med sorte solceller, høje vindmøller og et stort biogasanlæg: 

“Jeg tror, at folk kommer til at flytte væk. Mange vi har snakket med siger, at de ikke kan se sig selv bo her, hvis det bliver til noget.”  

Pia Elkjær nikker. 

“Ja, hvem vil købe et hus i en landsby lige overfor et biogasanlæg og 200 hektar solceller? Det vil være ødelæggende for boligmarkedet her.” 

Ifølge landdistriktsforsker ved Københavns Universitet Hanne Wittorff Tanvig er deres bekymringer ikke uden grund: 

“Det er et kendt fænomen, at værdien falder, når udsigten og omgivelserne ændres markant. Nogle steder ser man endda, at folk har svært ved at sælge deres ejendomme.” 

Beboerne i Homå vil dog modtage økonomisk kompensation. Pia Elkjær og Britta Bo Jensen er begge omfattet af VE-bonusordningen, som sikrer et skattefrit årligt beløb til dem, der bor tæt på vindmøllerne. Energistyrelsen estimerer beløbet til cirka 16.000 kroner om året, afhængigt af vindmøllernes produktion. Men hverken Pia Elkjær eller Britta Bo Jensen mener, at det kan veje op for tabet. 

Øget trafik i området giver anledning til bekymringer

Fra Pia Elkjærs have kan man se vejen strække sig gennem landskabet, en smal asfaltstribe omgivet af bølgende marker. Støjen fra de forbipasserende biler er afdæmpet, næsten opslugt af det åbne land. I det fjerne anes konturerne af de åbne marker, hvor den planlagte energiklynge skal opføres.

Men hvis man kigger på ansøgningen fra selskaberne bag, så vil der komme væsentlig mere trafik på Aarhusvej. Ifølge lektor i æstetik og kultur og del af Center for sound studies Anette Vandsø er det ikke overraskende, at borgerne er bekymrede.  

“Jeg kan sagtens forstå, at borgerne rejser bekymringer om trafikstøj. Støj er i høj grad subjektivt. Hvis du får at vide, at baggrundslyden er Vesterhavet, finder du den behagelig, men hvis du får at vide, at det er en motorvej, bliver den irriterende.” 

Pia Elkjærs hus ligger cirka 200 meter fra Aarhusvej, hvor en lastbil vil komme til at køre til og fra anlægget, hvert tredje minut.

Området er placeret tæt på Hovedvej A15, fordi det sikrer transport af biomasse og grønne brændsler til og fra anlægget. Placeringen er afgørende for at kunne reducere transportafstande og dermed også CO2-udledningen fra transporten, understreges det i projektansøgning fra Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas og NRGi Renewables. 

Æstetisk forvandling af landskabet 

Homås landskab har i årtier været omringet af åbne marker, grønne enge og en ubrudt horisont. En horisont der dog blev noget ændret ved opførslen af fem vindmøller på 65 meter på den anden side af Aarhusvej. Selvom det har skabt en forandring, kan det ikke måles med den forskel der vil ske, hvis energiklyngen opføres. Her vil udsigten i stedet blive flankeret af 185 meter høje vindmøller, der vil tårne sig op i landskabet, mens 200 hektar solcellepaneler vil brede sig i snorlige rækker over de tidligere landbrugsarealer.  

Britta Bo Jensen ser en dyster fremtid for sin landsby: 

“Det bliver ikke oplevelsen af natur længere – det bliver oplevelsen af industri.” 

Homå Kirke, som har været et centralt vartegn i området, risikerer at miste sin ikoniske rolle i landskabet. 

“Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan finde på at placere sådan et anlæg foran en landsbykirke – det er jo kulturarv,” siger Britta Bo Jensen frustreret. 

Kampen for indflydelse 

Selvom projektet nu har fået grønt lys til næste fase, har Pia Elkjær og Britta Bo Jensen ikke opgivet håbet om at blive hørt. De har været med til at danne en Facebook-gruppe ved navn “Nej tak til placeringen af Energiklynge Djursland ved Homå”, for bekymrede borgere, hvor de forsøger at råbe politikere og energiselskaber op. 

“Vi har forsøgt at kommunikere med selskaberne, men til borgermødet nedtonede de konsekvenserne,” siger Pia Elkjær. 

Britta Bo Jensen tilføjer:

“Vi er ikke imod grøn energi. Men vi er imod placeringen. Det her handler ikke kun om os – det handler om hele lokalområdet.” 

Hun peger ud over markerne igen og sukker. 

“Danmark er så lille. Der behøver ikke at være menneskeskabte ting og industri overalt. Vi er nødt til at bevare noget natur.” 

Norddjurs Kommune har godkendt næste fase i udviklingen af Djursland Energiklynge og træder nu aktivt ind i processen. Med et offentligt møde og en kommende høringsperiode bliver borgerne inddraget tidligere og mere direkte i den grønne omstilling. 

Af Julie Westh Nielsen, Kent Christensen, Mads Wildenhoff og Camille Scheel

Kommunen på banen 

Efter måneders forberedelser og dialog tog Norddjurs Kommunalbestyrelse den 18. marts en vigtig beslutning: Kommunen går nu aktivt ind i processen med Djursland Energiklynge. Energiklyngen, som omfatter et biogasanlæg samt en kombination af solceller og vindmøller, har indtil nu været drevet af private aktører. Men nu vil kommunen selv stå for næste skridt i udviklingen. 

“For-offentlighedsfasen er ikke lovpligtig, men et tiltag som vil sikre, at kommunalbestyrelsen kan komme i dialog med lokalområdet noget før, noget tidligere og i noget længere tid. Det er det, der er målet med at igangsætte dette her”, udtaler borgmester for Norddjurs kommune, Kasper Juncher Bjerregaard. 

I praksis betyder godkendelsen, at kommunen vil afholde et offentligt borgermøde den 1. april 2025. Her vil udviklingsplanerne blive præsenteret, og borgerne og andre interesserede får mulighed for at stille spørgsmål, komme med bekymringer og give input til projektet. Samtidig indledes en officiel høringsperiode, hvor alle kan indsende kommentarer og forslag. 

Før kommunens involvering har udviklerne bag projektet – Kosan Gas, Brdr. Thorsen og NRGI – allerede afholdt tre borgermøder i Vejlby, Ålsrode og Trustrup. Endnu et møde er planlagt den 26. marts i Vejlby. 

Finansiering og fremtidige skridt 

Udover den øgede borgerinddragelse er næste skridt i energiklyngens realisering planlægningen af selve opførelsen. Kommunen forventer at træffe en endelig beslutning om at igangsætte denne proces i juni 2025. Men planlægningen kommer ikke uden omkostninger – den forventes at koste én million kroner, fordelt over 2025 og 2026. Her vil halvdelen af beløbet allerede skulle findes i budgettet for 2025. 

Det kan tilføre Norddjurs Kommune meget, blandt andet arbejdspladser

I Socialdemokratiet nævner de ideen om lokalt medejerskab og økonomisk gevinst for lokalsamfundet. Dette kan blandt andet ske igennem udviklings- eller investeringsmuligheder for borgerne i projektet. “Det er vigtigt at budgettet både bidrager til den grønne omstilling og tager hensyn til miljøet i nærområdet. Vi ønsker at sikre, at processen bliver en bæredygtig udvikling”, siger Karoline Bergkvist Søgaard fra Socialdemokratiet. 

Politisk enighed om grøn omstilling 

Venstre bakker op om projektet og ser det som en oplagt mulighed for at skabe arbejdspladser i Norddjurs Kommune. “Det kan tilføre Norddjurs Kommune meget, blandt andet arbejdspladser. Landbruget har forsøgt i 20 år at arbejde for et biogasanlæg, for at kunne nå i mål med den grønne omstilling. Og vi er jo altså stadig en landbrugskommune”, siger Niels Ole Birk. 

Hos Konservative er man også positivt stemt: “Det er en god mulighed for Norddjurs Kommune at prøve at kigge ind i den grønne omstilling her. Det har været en sjov og god rejse med de fossile brændstoffer, men vi skal lære at tænke på en anden måde”, siger Niels Skov Pedersen. 

SF er dog mere forbeholdne og efterspørger svar på, hvordan transport, miljøpåvirkning og størrelsen af klyngen vil blive håndteret. “Det er ting, der skal gives nogle svar på. Det er et projekt der er svært at hade, men jeg tror heller ikke vi elsker det endnu”, siger Kasper Vindbjerg. Han nævner også, at der i modsætning til det tidligere foreslåede biogasanlæg på Syddjurs er bedre muligheder for grøn omstilling med muligheder for både sol, vind og restprodukt på den nye placering. 

Bekymrede borgere 

Mens flere politikere ser positivt på projektet, er der også kritiske røster fra lokalbefolkningen. En af de største bekymringer er den øgede transport af tunge køretøjer gennem nærområdet som både bringer støj-, lugt- og trafikgener. 

“Det er et projekt som har skabt stor interesse ved den lokale befolkning, og der er det godt at se, at der har været en tidlig borgerinddragelse allerede, så både fordele og udfordringer kan komme frem i lyset”, fortæller Karoline Bergkvist Søgaard og understreger også, at det er vigtigt at der bliver lyttet til de bekymringer, lokalsamfundet kan have. 

“Den væsentligste bekymring, oplevede jeg, var transporten frem og tilbage. For det er immervæk mange transporter, der kommer til at køre derude med tunge køretøjer”, nævner Socialdemokratiets Niels Basballe. Han håber dog, at en omfartsvej ved Trustrup og Tirstrup kan afhjælpe problemet. 

Niels Skov Pedersen fra Konservative opfordrer borgerne til at engagere sig i den kommende proces: “Jeg forstår godt, at der nogen der er frustrerede. Derfor er det nu man skal komme frem af busken og fortælle om sine meninger og holdninger, så vi sikrer, at alle perspektiver bliver hørt.” Han tror på, at der nok skal blive taget hånd om det på de kommende borgermøder. 

Hvad sker der nu? 

Den 1. april bliver et vigtigt vendepunkt, når kommunen holder sit første offentlige borgermøde om energiklyngen i Trustrup fra kl. 16-19. Her vil de lokale få mulighed for at give deres besyv med – både positivt og kritisk. Samtidig bliver høringsperioden skudt i gang, hvor borgere og andre interesserede kan komme med input til projektet. 

Bliver planlægningen godkendt til juni, kan Djursland Energiklynge tage et afgørende skridt mod realisering. 

Kosan Gas, Brdr. Thorsen og NRGI har iværksat et projekt om en kommende energiklynge med seks vindmøller, 200 hektar solceller og et biogasanlæg over for byen Homå ved Aarhusvej. Stemningen i den lille by er blandet, selvom visionen om den grønne omstilling virker lovende.

Af Mads Wildenhoff, Julie Westh Nielsen, Kent Christensen og Camille Scheel

Hvis du kører ad Aarhusvej, vil du formentlig passere flere danske landsbyer, der ligner hinanden. Noget de alle har til fælles, er de omkringliggende grønne marker og den fredelige atmosfære. Måske også en tilhørende landsbykirke. En af de små landsbyer, som vejen går forbi, er Homå.

Her breder vejen sig roligt gennem landskabet, omgivet af bølgende, grønne marker. Trafikken er jævn, med biler der passerer i et roligt tempo. Lyden af fuglekvidder fylder, alt imens solen luner

landbrugsjorden. De fem lettere slidte vindmøller, der står tæt på byen, drejer stille i brisen. 

Men måske ikke meget længere.

Selskaberne Kosan Gas, Brdr. Thorsen og NRGI har i samarbejde med Syd- og Norddjurs Kommune samarbejdet om et forslag til at anlægge en energiklynge lige overfor Homå. Et forslag, der har fokus på grøn energiomsætning, men som har skabt stor debat i byen.  

En lille by med mange holdninger 

I vores redaktion er vi fire journalister, som har besøgt Homå over to dage. Her er vi kommet i snak med 32 personer fra forskellige husstande. Som diagrammet viser, er holdningerne delte: Cirka halvdelen er negativt stillede overfor energiklyngen, knap en tredjedel er positiv, mens resten er neutrale eller ser både fordele og ulemper ved projektet. I denne artikel nævner vi ikke konkrete navne på beboerne i Homå, men danner et overblik over byens holdninger. For dem er der mange af. Men hvad er det egentlig beboerne i Homå mener? 

Grøn energi? Ja tak. I baghaven? Nej tak.  

Flere borgere, vi har talt med, bakker op om den grønne omstilling, som energiklyngen ifølge selskaberne bag skal bidrage til. Flere af dem peger dog på, at det burde ligge et andet sted, end i Homås baghave. For udover energiklyngens enorme størrelse, frygter de også lugtgener fra biomassen, der skal transporteres til og fra biogasanlægget i lastbiler. Ifølge selskabernes ansøgning vil lugten ikke blive værre end de nuværende langbrugsaktiviteter, da gyllen alligevel stammer fra det omkringliggende landbrug. Alligevel er mange beboere skeptiske. 

Hvad sker der med huspriserne? 

Nogle borgere, der er skeptiske over for energiklyngen, udtrykker bekymring for, hvad der vil ske med boligmarkedet, og frygter, at husene kan miste værdi og blive sværere at sælge. Ifølge VE-loven, der regulerer vilkårene for vedvarende energianlæg, skal selskaberne bag energiklyngen kompensere for værditab. Det gælder dog kun huse inden for en afstand svarende til seks gange vindmøllernes højde, hvor de har krav til en salgsoption. Det betyder, at ejerne kan få udvikleren til at købe deres bolig til markedspris. 

Selskaberne bag Energiklyngen tilbyder faktisk mere, end loven kræver. Normalt har berettigede borgere 12 måneder efter første strømproduktion til at sælge salgsoptionen, men her udvides perioden til 24 måneder.  De fleste borgere i Homå bor dog lige uden for denne grænse. De kan søge værditabserstatning, men skal dokumentere tabet via en vurdering, som de selv skal betale 4000 kr. For. Det betyder, at nogle kan opleve et fald i ejendomsværdi – uden garanti for kompensation. Nogle af de kritiske beboere mener, at det ville være mere fair, hvis alle byens borgere fik lige adgang til kompensation og fordele.

En lastbil hvert tredje minut 

En anden bekymring, som flere af borgerne nævner, er den stigende trafik. Hvis energiklyngen bliver en realitet, vil der dagligt køre 252 lastbiler til og fra anlægget – det svarer til en lastbil ind eller ud hvert tredje minut. Årligt svarer det til 79.734 lastbiler ind og ud, og en stigning på 25% af tung trafik på de omkringliggende veje. Denne udvikling skaber uro blandt flere af beboerne, der er bekymrede for både den øgede trafik og den medfølgende støj. Derudover frygter de støjgener fra de 185 meter høje vindmøller, der også vil blive placeret i forbindelse med energiklyngen. Flere af borgerne ønsker derfor, at energiklyngen placeres et andet sted på Djursland. En beboer foreslår for eksempel at flytte det til et industriområde nord for Grenaa. Men i selskabernes ansøgning argumenteres der for, at det næsten er umuligt at finde en bedre placering end syd for Homå, hvor terrænet er fladt, befolkningstætheden lav og infrastrukturen tæt på de nødvendige ressourcer. Andre borgere vi har snakket med, hævder, at hvis man vil den grønne omstilling, må man også være parat til at have det tæt på en selv, uanset om det gælder støj, størrelse på anlægget eller lugt. Flere ser også en positiv ting i, at landmændenes gylle kan bruges i en mere bæredygtig sammenhæng.

Hvad siger selskaberne? 

Redaktionen har kontaktet selskaberne bag energiklyngen for at stille spørgsmål om borgernes bekymringer. De har ikke ønsket at stille op til interview med den begrundelse, at de ikke ønsker medie- eller presseopmærksomhed i den tidlige fase af projektet og i stedet vil prioritere direkte dialog med beboere gennem dialogmøder. Flere af beboerne vi har snakket med beskriver, at de dialogmøder, der allerede har været afholdt, har skabt en vis ro, og at de har oplevet selskaberne som til dels imødekommende. Andre er dog stadig frustrerede over projektet, og nogle har startet en Facebook-gruppe imod det, kaldet “Nej tak til placeringen af Energiklyngen Djursland ved Homå” med 16 medlemmer indtil videre. 

Hvad skal der ske nu? 

Næste stop for redaktionen er kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 18. marts, hvor bestyrelsen skal stemme om, hvorvidt de går videre med projektet. Hvis der stemmes for, går kommunen ind i projektet.  Redaktionen ønsker at bidrage til dialogen om Djursland Energiklynge og at alle synspunkter bliver hørt. Derfor har vi arrangeret et åbent dialogmøde med tre medlemmer af Norddjurslands Kommunalbestyrelse til afholdelse onsdag d. 19. marts på Grenaa Bibliotek kl. 17-18. Formålet er, at skabe en dialog mellem politikerne i Kommunalbestyrelsen og borgerne, som bor i området.

I denne artikelserie arbejder redaktionen på at belyse forskellige aspekter i forbindelse med projektet om en anlægning af Djursland Energiklynge ved Homå. I de efterfølgende artikler fokuserer vi på få af problemstillingerne og inddrager eksperter til at nuancere emnet yderligere.