En kæmpe energiklynge med vindmøller, solceller og et biogasanlæg er på vej til Norddjurs – blot få hundrede meter fra landsbyen Homå. Beboerne frygter støj, tung trafik og en ødelagt udsigt, mens ekspert spår om faldende ejendomsværdier. 

Af Julie Westh Nielsen, Kent Bailando Christensen, Mads Wildenhoff og Camille Scheel 

Pia Elkjær skænker kaffe i det store, lyse køkken. “Chok. Jeg var mildest talt dybt overrasket, fordi det er så massivt et areal og så stort et anlæg”, fortæller hun. Udenfor ligger hendes store have, der indrammes af åbne marker og udsigt til Homå Kirke. Hvis energiklyngen bliver en realitet, frygter hun, at roen og udsigten vil blive erstattet af en industri af stål, beton og blinkende lys. 

Fortvivlelse og frustration er de mest dækkende ord til at beskrive Pia Elkjær og Britta Bo Jensens første umiddelbare reaktion, da det stod klart for dem, at de måske bliver nabo til en stor energiklynge. En fremtidsudsigt der står i modstrid til de ønsker og valg, som lå bag deres tilflytning til Homå i sin tid.  

Grøn omstilling

En stor energiklynge er på vej til Norddjurs, hvor 200 hektar solceller, seks 185 meter høje vindmøller og et 800.000 tons biogasanlæg snart kan blive en del af landskabet. Den tunge trafik vil passere cirka 170 meter fra landsbyen Homå, og frygten for støj og landsbydød har bredt sig blandt beboerne. 

Regeringen har med den grønne trepart besluttet at firedoble produktionen af vedvarende energi fra solceller og vindenergi frem mod 2030 for at nedbringe CO₂-udledningen og gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Det kræver inddragelse af landbrugsarealer til energiproduktion. Netop dette bruges som begrundelse for, at de tre selskaber, Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas, NRGi Renewables har foreslået projektet Djursland Energiklynge. 

Landskabet omkring den lille kirke på Djursland forbliver uberørt for nu, men lokale frygter, at det nye biogasanlæg og vindmøller kan forandre det åbne, flade terræn markant. Foto: Pia Elkjær

Landsbydød og ejendomsværditab 

I over 20 år har Pia Elkjær boet i sit hvide hus på Kirke Allé. Hendes to katte strejfer rundt i det store køkken-alrum, mens solen kaster varme ind ad vinduet. Britta Bo Jensen har boet længere nede ad vejen i lige så lang tid.

De flyttede hertil for roen og naturen – nu frygter de, at begge dele forsvinder.

“Vi frygter at vi ikke kan holde ud at bo her, hvis det bliver opsat,” siger Pia Elkjær. 

Britta Bo Jensen er heller ikke i tvivl om, hvad det kommer til at betyde for byens liv, hvis det store markareal vedsiden af byen fyldes med sorte solceller, høje vindmøller og et stort biogasanlæg: 

“Jeg tror, at folk kommer til at flytte væk. Mange vi har snakket med siger, at de ikke kan se sig selv bo her, hvis det bliver til noget.”  

Pia Elkjær nikker. 

“Ja, hvem vil købe et hus i en landsby lige overfor et biogasanlæg og 200 hektar solceller? Det vil være ødelæggende for boligmarkedet her.” 

Ifølge landdistriktsforsker ved Københavns Universitet Hanne Wittorff Tanvig er deres bekymringer ikke uden grund: 

“Det er et kendt fænomen, at værdien falder, når udsigten og omgivelserne ændres markant. Nogle steder ser man endda, at folk har svært ved at sælge deres ejendomme.” 

Beboerne i Homå vil dog modtage økonomisk kompensation. Pia Elkjær og Britta Bo Jensen er begge omfattet af VE-bonusordningen, som sikrer et skattefrit årligt beløb til dem, der bor tæt på vindmøllerne. Energistyrelsen estimerer beløbet til cirka 16.000 kroner om året, afhængigt af vindmøllernes produktion. Men hverken Pia Elkjær eller Britta Bo Jensen mener, at det kan veje op for tabet. 

Øget trafik i området giver anledning til bekymringer

Fra Pia Elkjærs have kan man se vejen strække sig gennem landskabet, en smal asfaltstribe omgivet af bølgende marker. Støjen fra de forbipasserende biler er afdæmpet, næsten opslugt af det åbne land. I det fjerne anes konturerne af de åbne marker, hvor den planlagte energiklynge skal opføres.

Men hvis man kigger på ansøgningen fra selskaberne bag, så vil der komme væsentlig mere trafik på Aarhusvej. Ifølge lektor i æstetik og kultur og del af Center for sound studies Anette Vandsø er det ikke overraskende, at borgerne er bekymrede.  

“Jeg kan sagtens forstå, at borgerne rejser bekymringer om trafikstøj. Støj er i høj grad subjektivt. Hvis du får at vide, at baggrundslyden er Vesterhavet, finder du den behagelig, men hvis du får at vide, at det er en motorvej, bliver den irriterende.” 

Pia Elkjærs hus ligger cirka 200 meter fra Aarhusvej, hvor en lastbil vil komme til at køre til og fra anlægget, hvert tredje minut.

Området er placeret tæt på Hovedvej A15, fordi det sikrer transport af biomasse og grønne brændsler til og fra anlægget. Placeringen er afgørende for at kunne reducere transportafstande og dermed også CO2-udledningen fra transporten, understreges det i projektansøgning fra Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas og NRGi Renewables. 

Æstetisk forvandling af landskabet 

Homås landskab har i årtier været omringet af åbne marker, grønne enge og en ubrudt horisont. En horisont der dog blev noget ændret ved opførslen af fem vindmøller på 65 meter på den anden side af Aarhusvej. Selvom det har skabt en forandring, kan det ikke måles med den forskel der vil ske, hvis energiklyngen opføres. Her vil udsigten i stedet blive flankeret af 185 meter høje vindmøller, der vil tårne sig op i landskabet, mens 200 hektar solcellepaneler vil brede sig i snorlige rækker over de tidligere landbrugsarealer.  

Britta Bo Jensen ser en dyster fremtid for sin landsby: 

“Det bliver ikke oplevelsen af natur længere – det bliver oplevelsen af industri.” 

Homå Kirke, som har været et centralt vartegn i området, risikerer at miste sin ikoniske rolle i landskabet. 

“Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan finde på at placere sådan et anlæg foran en landsbykirke – det er jo kulturarv,” siger Britta Bo Jensen frustreret. 

Kampen for indflydelse 

Selvom projektet nu har fået grønt lys til næste fase, har Pia Elkjær og Britta Bo Jensen ikke opgivet håbet om at blive hørt. De har været med til at danne en Facebook-gruppe ved navn “Nej tak til placeringen af Energiklynge Djursland ved Homå”, for bekymrede borgere, hvor de forsøger at råbe politikere og energiselskaber op. 

“Vi har forsøgt at kommunikere med selskaberne, men til borgermødet nedtonede de konsekvenserne,” siger Pia Elkjær. 

Britta Bo Jensen tilføjer:

“Vi er ikke imod grøn energi. Men vi er imod placeringen. Det her handler ikke kun om os – det handler om hele lokalområdet.” 

Hun peger ud over markerne igen og sukker. 

“Danmark er så lille. Der behøver ikke at være menneskeskabte ting og industri overalt. Vi er nødt til at bevare noget natur.”