Kosan Gas, Brdr. Thorsen og NRGI har iværksat et projekt om en kommende energiklynge med seks vindmøller, 200 hektar solceller og et biogasanlæg over for byen Homå ved Aarhusvej. Stemningen i den lille by er blandet, selvom visionen om den grønne omstilling virker lovende.

Af Mads Wildenhoff, Julie Westh Nielsen, Kent Christensen og Camille Scheel

Hvis du kører ad Aarhusvej, vil du formentlig passere flere danske landsbyer, der ligner hinanden. Noget de alle har til fælles, er de omkringliggende grønne marker og den fredelige atmosfære. Måske også en tilhørende landsbykirke. En af de små landsbyer, som vejen går forbi, er Homå.

Her breder vejen sig roligt gennem landskabet, omgivet af bølgende, grønne marker. Trafikken er jævn, med biler der passerer i et roligt tempo. Lyden af fuglekvidder fylder, alt imens solen luner

landbrugsjorden. De fem lettere slidte vindmøller, der står tæt på byen, drejer stille i brisen. 

Men måske ikke meget længere.

Selskaberne Kosan Gas, Brdr. Thorsen og NRGI har i samarbejde med Syd- og Norddjurs Kommune samarbejdet om et forslag til at anlægge en energiklynge lige overfor Homå. Et forslag, der har fokus på grøn energiomsætning, men som har skabt stor debat i byen.  

En lille by med mange holdninger 

I vores redaktion er vi fire journalister, som har besøgt Homå over to dage. Her er vi kommet i snak med 32 personer fra forskellige husstande. Som diagrammet viser, er holdningerne delte: Cirka halvdelen er negativt stillede overfor energiklyngen, knap en tredjedel er positiv, mens resten er neutrale eller ser både fordele og ulemper ved projektet. I denne artikel nævner vi ikke konkrete navne på beboerne i Homå, men danner et overblik over byens holdninger. For dem er der mange af. Men hvad er det egentlig beboerne i Homå mener? 

Grøn energi? Ja tak. I baghaven? Nej tak.  

Flere borgere, vi har talt med, bakker op om den grønne omstilling, som energiklyngen ifølge selskaberne bag skal bidrage til. Flere af dem peger dog på, at det burde ligge et andet sted, end i Homås baghave. For udover energiklyngens enorme størrelse, frygter de også lugtgener fra biomassen, der skal transporteres til og fra biogasanlægget i lastbiler. Ifølge selskabernes ansøgning vil lugten ikke blive værre end de nuværende langbrugsaktiviteter, da gyllen alligevel stammer fra det omkringliggende landbrug. Alligevel er mange beboere skeptiske. 

Hvad sker der med huspriserne? 

Nogle borgere, der er skeptiske over for energiklyngen, udtrykker bekymring for, hvad der vil ske med boligmarkedet, og frygter, at husene kan miste værdi og blive sværere at sælge. Ifølge VE-loven, der regulerer vilkårene for vedvarende energianlæg, skal selskaberne bag energiklyngen kompensere for værditab. Det gælder dog kun huse inden for en afstand svarende til seks gange vindmøllernes højde, hvor de har krav til en salgsoption. Det betyder, at ejerne kan få udvikleren til at købe deres bolig til markedspris. 

Selskaberne bag Energiklyngen tilbyder faktisk mere, end loven kræver. Normalt har berettigede borgere 12 måneder efter første strømproduktion til at sælge salgsoptionen, men her udvides perioden til 24 måneder.  De fleste borgere i Homå bor dog lige uden for denne grænse. De kan søge værditabserstatning, men skal dokumentere tabet via en vurdering, som de selv skal betale 4000 kr. For. Det betyder, at nogle kan opleve et fald i ejendomsværdi – uden garanti for kompensation. Nogle af de kritiske beboere mener, at det ville være mere fair, hvis alle byens borgere fik lige adgang til kompensation og fordele.

En lastbil hvert tredje minut 

En anden bekymring, som flere af borgerne nævner, er den stigende trafik. Hvis energiklyngen bliver en realitet, vil der dagligt køre 252 lastbiler til og fra anlægget – det svarer til en lastbil ind eller ud hvert tredje minut. Årligt svarer det til 79.734 lastbiler ind og ud, og en stigning på 25% af tung trafik på de omkringliggende veje. Denne udvikling skaber uro blandt flere af beboerne, der er bekymrede for både den øgede trafik og den medfølgende støj. Derudover frygter de støjgener fra de 185 meter høje vindmøller, der også vil blive placeret i forbindelse med energiklyngen. Flere af borgerne ønsker derfor, at energiklyngen placeres et andet sted på Djursland. En beboer foreslår for eksempel at flytte det til et industriområde nord for Grenaa. Men i selskabernes ansøgning argumenteres der for, at det næsten er umuligt at finde en bedre placering end syd for Homå, hvor terrænet er fladt, befolkningstætheden lav og infrastrukturen tæt på de nødvendige ressourcer. Andre borgere vi har snakket med, hævder, at hvis man vil den grønne omstilling, må man også være parat til at have det tæt på en selv, uanset om det gælder støj, størrelse på anlægget eller lugt. Flere ser også en positiv ting i, at landmændenes gylle kan bruges i en mere bæredygtig sammenhæng.

Hvad siger selskaberne? 

Redaktionen har kontaktet selskaberne bag energiklyngen for at stille spørgsmål om borgernes bekymringer. De har ikke ønsket at stille op til interview med den begrundelse, at de ikke ønsker medie- eller presseopmærksomhed i den tidlige fase af projektet og i stedet vil prioritere direkte dialog med beboere gennem dialogmøder. Flere af beboerne vi har snakket med beskriver, at de dialogmøder, der allerede har været afholdt, har skabt en vis ro, og at de har oplevet selskaberne som til dels imødekommende. Andre er dog stadig frustrerede over projektet, og nogle har startet en Facebook-gruppe imod det, kaldet “Nej tak til placeringen af Energiklyngen Djursland ved Homå” med 16 medlemmer indtil videre. 

Hvad skal der ske nu? 

Næste stop for redaktionen er kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 18. marts, hvor bestyrelsen skal stemme om, hvorvidt de går videre med projektet. Hvis der stemmes for, går kommunen ind i projektet.  Redaktionen ønsker at bidrage til dialogen om Djursland Energiklynge og at alle synspunkter bliver hørt. Derfor har vi arrangeret et åbent dialogmøde med tre medlemmer af Norddjurslands Kommunalbestyrelse til afholdelse onsdag d. 19. marts på Grenaa Bibliotek kl. 17-18. Formålet er, at skabe en dialog mellem politikerne i Kommunalbestyrelsen og borgerne, som bor i området.

I denne artikelserie arbejder redaktionen på at belyse forskellige aspekter i forbindelse med projektet om en anlægning af Djursland Energiklynge ved Homå. I de efterfølgende artikler fokuserer vi på få af problemstillingerne og inddrager eksperter til at nuancere emnet yderligere.